Hvad gør du lige nu og her?
- Det bedste, du kan gøre, er at lytte til den unge uden at afvise, hvad hun/han siger. Sig fx ikke: "Nej, det passer da ikke, du har da så mange gode venner", men i stedet: "Du siger, at du føler dig alene; det, kan jeg godt forstå, er svært". Lyt, nik og kom med anerkendende kommentarer som fx: "Det må være svært at gå rundt med alt det indeni".
- Det er vigtigt ikke at reagere meget dramatisk, men tage det stille og roligt, så den unge tør fortsætte sin betroelse. Den unge har brug for en voksen, der kan rumme alt det, hun/han ikke selv kan - en "klippe" at læne sig op ad, indtil vedkommende igen kan stå selv.
- Fokuser på det indre frem for det ydre: Spørg til, hvordan den unge har det. Hjælp med at rense sårene og lægge forbinding, hvis der er brug for det, men gør ikke et stort nummer ud af det. Forhold dig til det, som hvis der var tale om et uheld under arbejdet i køkkenet.
- Lov ikke noget, du ikke kan holde: Hvis du ikke er den unges forælder, men er nødt til at fortælle det til forældrene, så giv ikke indtryk af, at jeres samtale er fortrolig. Sig i stedet, at du gerne vil hjælpe med at få det fortalt til forældrene. Snak om, hvordan sådan en samtale kunne forløbe, hvad den unge er bange for skal ske, og hvordan I får det til at forløbe bedst muligt. Vent så vidt muligt med at fortælle det til forældrene, til den unge selv er parat til det.
Print denne side
Anbefal denne artikel til en ven