Få en støtte- /kontaktperson i LMS
Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade har siden 2002 arbejdet på at etablere et socialt netværk for mennesker med spiseforstyrrelser.
Grundideen er, at mennesker der er kommet igennem en spiseforstyrrelse, skal fungere som støtte/kontaktperson for en der lider af en spiseforstyrrelse eller selvskade, der er ved at være ude af sin sygdom, men mangler den sidste hjælp til at komme videre. Støtte-/kontaktpersonerne er ikke uddannede behandlere, men frivillige med egne erfaringer med spiseforstyrrelser.
En støtte-/kontaktperson er et supplement i hverdagen fx i forlængelse af eventuel behandling.
Det sociale netværk i form af støtte-/kontaktpersonordningen (SKP) går ud på, at der mellem to personer etableres en kontakt ved 1-2 timers ugentlig telefonsamtale, og at denne kontakt varer gennem længere tid. Fordelene er åbenlyse – der opbygges et tillidsforhold og der skabes kontinuitet i støttesamtalerne.
Ordningen er gratis. Du skal blot melde dig inde i LMS.
Kender du én eller har du selv behov for støtte
Efter endt uddannelse af nye støttepersoner søger vi nu flere mennesker med spiseforstyrrelser, der kunne have glæde af en SKP'er.
Hvis du er interesseret i at høre mere om ordningen eller selv kunne have gavn af en støtte-/kontaktperson, så send en mail til info@selvskade.dk eller ring på tlf. 70 10 18 18 mandag til torsdag mellem kl. 18 og 20. Så vender vi hurtigst muligt tilbage.
Forløbet for en person, der gerne vil være med i ordningen, er i første omgang et interview med projektets supervisor, med henblik på at finde den rette SKP'er til den pågældende.
Du kan også hente brochure en ved at klikke her.
Print denne side
Anbefal denne artikel til en ven
