Definitioner på selvskade

Det er svært at tale om selvskade, men på mere end én måde. Der findes nemlig mange forskellige definitioner af, hvad man forstår ved en selvskadende handling, og de enkelte definitioner kan i sig selv være svære at forstå. Få et kort overblik her

Ifølge Armando Favazza, amerikansk forfatter og psykiater kan selvskadende handlinger inddeles i tre kategorier:

  1. Den alvorlige (eks. amputering af legemsdel)
  2. Den stereotype (eks. hoveddunken)
  3. Den moderate eller overfladiske (eks. cutting)

Omdrejningspunktet her er den moderate selvskade. Den inddeles yderligere i 3 former:

  1. Tvangsmæssig (eks. hårplukning), foregår uafhængig af omstændigheder eller den følelsesmæssige tilstand
  2. Episodisk og impulsiv selvskade, hvor trangen til at skade sig selv bliver uimodståelig og viser sig som en pludselig impuls, der medfører lettelse (eks. at skære sig selv en gang imellem)
  3. Gentagen selvskade, hvor selvskaden er blevet identitetsskabende og en automatisk reaktion på svære følelser og situationer. Der udvikles en form for afhængighed af selvskaden.

Chefpsykolog Bo Møhl, som har skrevet bogen ”At skære smerten”, anvender samme definition, men tilføjer endnu et element, nemlig at personen, når selvskaden udføres, befinder sig i en forstyrret psykisk tilstand.

Bent Kawa, overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrien ser selvskade som

”en handling, hvormed man forsøger at ændre sit humør ved at påføre sig en fysisk skade, der er alvorlig nok til at forårsage vævsskade på kroppen”.

Hensigten med selvskaden er altså at ændre sin psykiske tilstand, blive rolig, have kontrol eller blot føle noget. Et andet, og meget vigtigt aspekt af definitionen er, at selvskade ikke er et forsøg på at begå selvmord, men adskiller sig fra selvmordsforsøg og selvmord ved, at handlingen gentages med den hensigt at dæmpe en ubehagelig psykisk tilstand, eller regulere egne følelser.

Henrik Balch, speciallæge og psykoanalytiker beskriver selvskade som

”en meningsfuld strategi, hvis sigte er selvbevarelse”.

Han påpeger at for at forstå selvskade, er man nødt til at forstå, hvorfra den udspringer. Mange undersøgelser peger ifølge Henrik Balch på, at hovedparten af selvskadere har haft meget svære følelsesmæssige temaer at skulle forholde sig til som helt små. Et af de mest dominerende er fysiske og seksuelle overgreb som barnet har måttet fortrænge, men som i puberteten igen dukker op fra det ubevidste.

Ida Koch, ungdomspsykolog og rådgiver på DR´s telefonrådgivning TVÆRS, mener ikke det kan pointeres nok at selvskade IKKE er et selvmordsforsøg. Langt de fleste af dem, der skade sig selv, gør det for at holde livet ud - altså for at overleve, og de har ingen overvejelser om at ville dø.

Her i LMS hjælper vi primært de  der gør skade på sig selv, der ikke har andre psykiatriske diagnoser. Kun hvis den pågældende alene skader sig selv eller hvis den pågældende skader sig selv og samtidigt har en spiseforstyrrelse, har vi en mulighed for at rådgive og tilbyde støttegruppe. I praksis vil det typisk være unge, som har det svært og som kæmper med et lavt selvværd eller er særligt sårbare.



Print denne side
Anbefal denne artikel til en ven